Mandage


Da jeg var lille, var jeg overbevist om, at månen fulgte efter vores bil. I dag ved jeg godt, månen bevæger sig på himlen uafhængig af mig. Alligevel stirrede jeg på månen af frygt for, at den ikke kunne følge med. Og på samme måde krydser jeg mine fingre så stramt som muligt, for at mandagen ikke bliver en dårlig dag.

2 comments:

  1. Jeg var overbevist om det samme, hvad månen angår. Jeg havde i skolen fået at vide, at månen var min venindes planet. Eftersom vi boede sammen - og derfor også kørte i bil sammen ganske ofte - var jeg drønmisundelig over, at den var så trofast.

    Min planet var Saturn.

    ReplyDelete
  2. Ja, den er desværre ikke lige så nærværende!
    Jeg kender fornemmelsen.. når månen ikke var der, sad jeg og skumlede for mig selv på bagsædet. Jeg var sikker på, det var min fars skyld; han kørte så stærkt. Tsk, far altså

    ReplyDelete