Hey..

Jeg kan også godt være seriøs. For en uges tid siden fik vi hos en havefest ved min ven at vide, at to var døde i naboens søns deling. Det er sært, når det kommer tæt på; mit forhold til krig er teksttv, og det kan jeg ikke lægge skjul på. Det rammer mig ikke, for det er ikke min krig; det er ikke mig, den påvirker. Ikke direkte i hvert fald. Men det påvirker mine omgivelser. Og hvordan sætter man ord på det? På sine omgivelsers følelser -- eller ens følelser for sine omgivelser.

Her vil jeg prøve at være seriøs. Bare et øjeblik. For en ulykke kommer sjældent alene. Men jeg synes ikke, det betyder, at det er nødt til at være hånd i hånd med mere ulykke/flere ulykker. Jeg synes, det gode kommer af det onde -- og omvendt. Okay, jeg plaprer løs som en anden kvinde! Se videoen eller lad være, men vigtigst af alt: lyt til hans tekst:

Fra Albummet Min Sidste Time 2010

Lyrik: (Er småændringer i forhold til den endelige version)

Vi siger farvel til 09 og vender tilbage i 2010
Enten som hel eller med dannebrog på en kiste
Har tit hørt veteraner sige at det svært at bevare freden indeni
Nogle ting de gør vil bare være utilgivelig
I stedet for at skride vælger vi at blive
For at tage en tørn i denne gudsforladte krig
Men homie Vi står stadig op om morgen med et bredt smil
Jeg har valgt at testamentere os selv
Et minde om vor drenge hvis vi alle sku blive slået ihjel
Vi har været igennem så mange forskellige ting
Det var jo ik lige nogen som vidste hvad livet det ku bringe
Så tro ikke vi stresser kun for penge
´for vi alle kan miste livet inden længe
Om vi gør det for den ene eller anden grund
Svaret er ganske simpelt, lev livet nyd hvert et sekund

Du ved aldrig hvad der kommer
Så lyt nu efter hvad du drømmer
Endeløse ambitioner går tabt for generationer
Hvordan siger man farvel
Når man sætter livet på /spil

Jeg valgte selv min vej og ingen kan tage det fra mig
Så tiden foran mig ligger hårdt til vi rammer
Dagen til vi tager af sted
Føles som en evighed
Men os angsten for at bliver blive blasted til ukendelighed
Her er der ikke plads til forfængelighed
I det kolde skove må du varme dig på indre glød
Ej heller forglemme at bevare din egen selvtillid
Derfor jeg tit er lidt en arrogant individ
Men jeg er begyndt at lære det med tiden
Jeg er begyndt at se tingende fra en ny side
Så hele min familie der står mig tæt de skal vide
At jeg altid vil elske jer mere end selve livet
Håber efterhånden jeg er tilgivet
Jeg indrømmer gerne jeg var langt ude i en vildrede.
Så la nu vær med at gå hen og tag livet for givet
Men ved aldrig når de der er nær ej mere vil være stede

Du ved aldrig hvad der kommer
Så lyt nu efter hvad du drømmer
Endeløse ambitioner går tabt for generationer
Hvordan siger man farvel
Når man sætter livet på /spil

Endelig gør jeg noget, jeg kan være stolt af.
Min fars smil for mig igennem på en kold dag.
Kald mig bare gammel dags føler det som en æresag.
Jeg vil være en landeplage for de fucking taliban
Jeg vil bevise for mig selv at jeg kan være modig
Bevise at jeg tænker klart hvis det bliver blodig
Nu ser vi hvad der sker, hvis det sker, er det , det der sker
Kald det mit officielle farvel til alle jer
Med dannebrog svævende højt mod sky
I en regn af bly, vil jeg finde ly
Blandt de mænd vil vi begynde på ny
Hverdag går med at håbe på en daggry
At vi kan vende hjem uden at blive sindssyg

Du ved aldrig hvad der kommer
Så lyt nu efter hvad du drømmer
Endeløse ambitioner går tabt for generationer
Hvordan siger man farvel
Når man sætter livet på /spil