Jeg har skrevet det her digt, som jeg godt kan lide, fordi jeg synes, det
næsten! er en smule kliché. Der er bare noget galt med det, er der ikke? Jeg elsker at sidde og pusle med sådan noget i flere måneder, men har fået at vide, at jeg godt må poste mere lyrik her på min blog. Forslag/feedback modtages derfor med kyshånd. Enten som kommentar eller til karenalavi@gmail.com :)
Du er det nye og uudforskede
En ny lille nips
Og så på samme tid
rejser du dig over mig
I takt med at jeg får lyst til
at lære dig at kende
I takt med det forvandler du dig til et højt bjerg,
der ikke er til at bestige-
Du er et glimt for øjet
Mens livet går videre
Ligesom du
No comments:
Post a Comment