Onsdagsparadoks + Day 5

Hvis Gud er så almægtig, at han kan skabe alt,

kan han så også skabe en sten så stor, at han ikke selv kan løfte den?

Meget mere er der vel ikke at fortælle om denne djævlens onde dag. Mere ville jeg ikke tilføje, medmindre jeg egentlig havde lovet det, hvilket jeg har og derfor må trækkes med at skrive samtlige ting ned om MIG. Det er en udfordring, fordi der ikke findes ord til at beskrive mine fantastiske egenskaber og mit fantastiske liv.

Her er lidt om mit liv igen - min sidste uge som 16 årig er halvvejs forbi - samt en lille film af dagens live kendis. Ja, lad os lægge ud med dagen. Thomas Buttenschøn, kære venner (jeg er meget klar over, at lyden er VIRKELIG DÅRLIG, så pas på dine højtalere og dine ører - men på et tidspunkt lyder han som en tiger!):

Nu til noget lidt andet. Jeg lovede jo lidt, at I skulle møde mine venner.
Her er til at begynde med 3 af dem:

I min klasse har vi nok det tætteste bånd.

Vi er alle en del af fælleskabet.

Alle er velkomne.

Vi kan lide alle.
Jeg mener det virkelig.

....

Undtagen Mads

Kære Pernille og Mikkel er de to personer,
der dagligt støtter op om min (ja, det kan vel diskuteres) dårlige humor!

Og Mads har langt om længe fundet Sin Plads. God dreng.

DESUDEN, EKSKLUSIVT, VILDT, LIVING ON THE EDGE - AGTIGT:

Så tager jeg i morgen udfordringen op og tæsker Mathias´ rekord i Rubiks solving!