Bedst som jeg stod i Zara ved kassen og skulle til at betale, forlød det sig omme bagfra "Åhhh! Lad nu være med at gøre det igen!!! Det er så ulækkert!" og nysgerrig, som jeg er, vendte jeg mig ivrigt om for at se, hvad dælen der skete! ..En gammel dame så noget overfaldet ud, idet to unge kvinder stod og stirrede på hende med (meget) uforstående øjne:
Dame: "Du kan da ikke bare svinge sådan med dit hår, det er da vildt ulækkert!"
Skyldige: "Er det ulækkert?
Dame: "Ja, det synes jeg virkelig, det er!"
Veninden: "Ej, nu holder du lige, det er da ikke spor ulækkert."
Dame: "Det er simpelthen så uforskammet at stå der og svinge med håret som en anden diva i osteklokke!"
Veninde: "Du skulle da være velkommen til at få et undskyld, men det er altså ikke ulækkert!"
Skyldige: "Det var da bare et uheld, du behøver altså ikke stå der og kalde mig ulækker..!"
Dame: "Jeg har virkelig aldrig hørt mage!"
Veninde: "Jeg har da virkelig heller aldrig hørt mage til ubehøvlethed! Tag lige og opfør dig lidt normalt!"
Dame: "I har virkelig ingen sans for manerer, som I står der og svinger ulækkert med håret!"
Veninde: "Nu må du godt lige holde op, det er da nok lige dig, der mangler manerer her.."
Dame: "Så burde du måske gå hjem og læse lidt på lektien!!!" hvorefter damen sætter næsen i vejret, går hen til et stativ og vælter tøj ned på gulvet.
Flot!
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
Hahah, ej hvor uvirkeligt! Tænk at der er nogen der kan finde på at sige, at det er ulækkert!?
ReplyDeleteJa, ikke?! Jeg var også ret forarget - over den gamle dame!
ReplyDelete