S K R I V E B L O K E R I N G
Det var forfærdeligt! Jeg kunne ikke finde på noget. Og jeg havde i hvert fald slet ikke lyst til at skrive et eller andet godt blog-indlæg, når jeg nu ikke kunne skrive noget godt normalt! Derfor denne stilhed.
Men i dag.... i dag!!! har jeg fået skrevet en masse godt!! Jeg har fået skrevet godt og vel 6 forskellige tekster, som jeg kan bruge til noget. Her får I et lille ordspil. Det handler om, at jeg, da jeg var lille, elskede at hjælpe. Og Maja kunne ikke binde sine sko. Det siger også lidt om mine talenter til det..
Jeg kan binde sko. Maja kan ikke binde sine sko selv. Det tager to timer. Fordi jeg hjælper hende.
Jeg kan binde sko. Maja kan ikke binde sine sko selv. Jeg hjælper hende. Det tager to timer.
Jeg kan binde sko. Det tager to timer. Maja kan ikke binde sine sko selv. Fordi jeg hjælper hende.
Jeg kan binde sko. Jeg hjælper hende. Fordi Maja ikke kan binde sine sko selv. Det tager to timer.
Årgh, hvor er jeg glad for at finde en blog, der bliver skrevet af en kommende forfatter/forfatter (du ved, hvad jeg mener)! :) For det er selv min plan #1.
ReplyDeletemillemilla.blogspot.com
Jeg er ved at lave en genre helt om! Det samlede værk skal skrives, mens jeg endnu ikke er fyldt 18, men det store spørgsmål ligger vel i, om der overhoved er nogen, der synes, jeg er værd at udgive, når værket er færdigt. Det bliver spændende. Men man skal jo altså pr princip ikke skrive for at udgive - men fordi man nyder det; og det gør jeg :o)
ReplyDeleteHvis man skriver for at udgive bliver det også for komercielt :)
ReplyDeletedet kan gøre noget ved hele din skrivestil, hvis du skriver for at udgive. jeg tager som regel 4-5 kladder, før en lang tekst er god. Først hurtigskriver jeg, og så retter jeg mere og mere på det. nogle gange skriver jeg det hele om - i en anden tid - fordi det lige passede bedre (datid til nutid fx)
ReplyDeleteJeg starter ofte med at skrive meget overfladisk og målet er faktisk at skrive fra start til slut, så jeg ligesom har plottet i teksten. Bagefter pga. jeg virkelig at finpudse og putte nogle sproglige finurligheder ind imellem ;)
ReplyDeleteMan gør vel, hvad der passer én bedst :)
ReplyDeleteDet sjove er, at i Danmark - der er forfattere lidt ligesom enmandshære; mens i Amerika - der er det ligesom mere indforstået eller acceptabelt, at man ikke er alene i skriveprocessen; det er faktisk nogle gange så vidt, at det er redaktørerne, der står for det fede.
Der er den her forfatter (som jeg ikke lige kan huske navn på), som folk synes var genial til at koge en masse værdier og betydninger ned til korte tekster, sætninger, etc. Da han døde, fandt man så hans originale manuskripter; og guess what! De var det rene omgang møg. Det var redaktøren, der havde stået for det hele.
Det, jeg prøver at sige, er, at man ikke behøver være så forbandet alene i skriveprocessen for at lave noget godt..! Det er jo ikke den rene melankoli at være forfatter. Man må gerne dele sin skriveproces med andre. Det er vel stadig ens egne ord. Jeg har fx én, som giver mig råd til det meste af det, jeg skriver. Det handler bare om at finde nogle, som er kvalificerede.
Ja, jeg har også en meget skriveglad veninde, som give mig råd og omvendt :)
ReplyDelete