Halvanden g'er

Jeg er faktisk sådan lidt halvperle!

Og det er jo de færreste, der ser det på mig. Jeg er jo ikke så .. perlet for at sige det på den måde. Men jeg har skam været ude for "ubehøvlede tilnærmelser". Jeg har mistet venner på det og har engang været udsat for, at en fremmed mand spyttede på min far foran mig. Min far tog en lang samtale med manden, som til sidst stod og undskyldte over for min far og mig, men det er nok en af de eneste ting i mit liv, jeg skammer mig over. Jeg skammede mig over at være mig lige i den korte tid, det tog. Det er simpelthen en ubeskrivelig fornemmelse at skamme sig over sit blod. Jeg ønskede mig en dansk far, for så ville alting være lettere. I stedet for den perle jeg havde til far!

..Men lad nu være med at tillægge ordet "perle" eller den historie en masse negativt! Det er kun en god joke her i hjemmet; "Åh, de skide danskere!" eller "Åh, de ufaglærte perler!" - det er med et glimt i øjet og et smil på læberne, virkelig. Min far hader ikke danskere, og jeg sender heller ikke det her som et had. Det er bare mig, der undrer mig. Jeg formåede at skrive et digt om det, og det er egentlig bare dét, det her lægger op til! Om digtet ligefrem er godt - det var slet ikke formålet med digtet. Formålet var at beskrive det, jeg tænkte på.

Jeg er en af dem og ikke en af mine egne
Det er det, de siger
”Skrub hjem til dit hjemland, perle”
De siger det med afsky
Med vrede blikke
Med spydige kommentarer
Med deres statsborgerskab
Og deres post-moderne, amerikanske traditioner
Med deres Volkswagens
Og deres pubber
Men hvad er jeg?
Hvor hører jeg til?
Det vil de ikke sige
Det kommer ikke mig ved
Det er kun mit problem
Og deres byrde
Jeg er godt nok hvid
Hvid ligesom dem
Indtil de opdager mit røde blod
Så er jeg ikke hvid nok
Men hvornår er man det?
Og kan jeg aldrig opnå at blive hvidere?

Hvid ligesom dem

Ikke for deres skyld

Men fordi de presser mig