Island og jeg er så ens
Jeg er fuldstændig gået fallit. Man SKAL jo have nachos, når man har tømmermænd. Og is, når man er på stranden. Sommertøj skal der også til. Jeg er oppe på det 2. par klip-klappere og 3. par solbriller. Dvs de andre blev slidt væk. Jeg kom til at gå ind på biblioteket, hvor jeg opdagede noget forfærdeligt. Jeg opdagede 50 kr i min pung. Tilfæl-/uheldigvis kom jeg til at vende mig om, mens jeg ventede på min mor. Jeg så til min store gru et skilt. Det var godt nok i knæhøjde, men jeg så det! Og det viste mig noget, jeg længe har frygtet.. Der stod "en POSE bøger for 50 kr". Åh gud. Hurtigt slog jeg blikket ned. Det kunne ikke passe. Ikke nu, ikke her, hvorfor mig? Det talte til mig, skiltet talte til mig! Det sagde, hvorfor ikke? - et argument, jeg har svært ved at sige imod. Så jeg har femten nye bøger eller noget i den stil. Ak.
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment